TV der bevæger dig

Lejlighedskirker i Ribe Stift

Flere kirker, der kun er åbent ved begravelser, dåb og andre særlige begivenheder, er på vej i Ribe Stift.

To kirker er allerede nu såkaldte "lejlighedskirker". Andre er formentlig på vej. Den seneste tids diskussion om kirkelukninger er nemlig også nået til Ribe stift, hvor man ikke ønsker at lukke kirker helt.

Ingen planer om at lukke kirker

Men man har ingen planer om at lukke kirker helt, fortæller biskop i Ribe Stift, Elisabeth Dons Christensen.

- Vi lukker jo ikke store, fine, gamle middelalderkirker, men hvad skal vi så gøre ved dem? Det er der jo ikke nogen lovgivning om, og det er der ikke rigtig muligheder for. Men vi tilpasser hele tiden gudstjenestefrekvensen til det behov, der er derude. Det kan være en gudstjeneste om måneden eller to eller tre eller fuld skrue, siger Elisabeth Dons Christensen.

Åndelighed er vigtigt, men...

Man forsøger altså i folkekirken at spare, men det er svært i en organisation som folkekirken, der ikke er til for at skabe overskud, fortæller biskop Elisabeth Dons Christensen.

- Vi skal tilbyde noget åndeligt, og det kan man jo aldrig vurdere i penge, men det er klart, at vi også skal bruge vores penge ordentligt.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig