TV der bevæger dig

Løkke tror på grænsekontrol – også efter november

Statsminister Lars Løkke Rasmussen forventer, at den danske grænsekontrol opretholdes efter 11. november, når den nuværende tilladelse udløber. Foto: Claus Fisker Scanpix

Lars Løkke Rasmussen glæder sig over, at både Norge, Tyskland og Østrig bakker op om det danske krav om grænsekontrol. Foto: martin Relsted, TV2Nyhederne

1 af 2

EU’s tilladelse til dansk grænsekontrol udløber i november, men statsministeren mener, behovet er der, så længe der ikke er styr på EU’s ydre grænser.

- Jeg tænker, vi beholder den grænsekontrol, vi har, så længe vi ikke har tilstrækkeligt styr på EU’s grænser og derfor fortsat har et muligt migrationspres på den danske grænse.

Sådan siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag til TV SYD efter åbningstalen i Folketinget tidligere på dagen.

Derfor føler jeg mig helt tryg ved at vi forlænger grænsekontrollen efter november.

Lars Løkke Rasmussen, Statsminister, Venstre

Lars Løkke Rasmussen beklager, at der er et behov for at bevogte grænsen:

- Jeg råber ikke hurra for det, for der er også noget generende ved, at vi har den her grænsekontrol, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han mener, det ville være bedst, hvis der var styr på EU’s ydre grænser, så forudsætningen for Schengen og et grænsefrit Europa var til stede.

- Men så længe der ikke er det, er vi nødt til at opretholde den her grænsekontrol, siger han til TV SYD.

Jeg råber ikke hurra for det, for der er også noget generende ved, at vi har den her grænsekontrol.

Lars Løkke Rasmussen, Statsminister, Venstre

Statsministeren glæder sig over, at lande som Norge, Tyskland og Østrig nu er enige i det danske synspunkt om, at der er behov for grænsekontrol, så længe de ydre grænser ikke er sikret.

- Derfor føler jeg mig helt tryg ved, at vi forlænger grænsekontrollen efter november, siger Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen fremlægger senere på måneden et nyt forsvarsudspil, hvor Forsvaret ifølge Lars Løkke Rasmussen får et substantielt løft. Det skal blandt andet være med til at sikre, at der er plads til, at Danmark kan opfylde sine NATO-forpligtelser, samtidig med at Forsvarets soldater kan aflaste det danske politi – blandt andet ved grænsen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden