TV der bevæger dig

Lokal konditor overtager berømt bageri

Konditorparret Jeanette Sørensen og Gabriel Ahlgreen overtager det netop lukkede Brød og Co's lokaler i Vejle, og åbner eget bageri Foto: Frederikke Langer, TV SYD

For kort tid siden lukkede Brød og Co i Vejle, men om få dage åbner der igen et bageri på adressen. Konditorparret bag Vanilla Chocolatier har overtaget det berømte bageri.

'Brød by Vanilla' er navnet på et nyt bageri, der åbner i Vejle Midtpunkt. Bag det nye bageri står konditorparret bag Vanilla Chockolatier, skriver Vejle Amts Folkeblad.

- Vi er netop kommet hjem fra en inspirationstur til Paris. Det har været med til at styrke os i troen på, at byens latinerkvarter også i fremtiden skal have et ordentligt bageri. I byernes by levede vi nærmest af baguettes, croissanter og især smørbagt wienerbrød, siger konditorparret Gabriel Ahlgreen og Jeanette Sørensen til avisen.

Parret regner med at kunne åbne bageriet den 11. november og oplyser, at der ikke kun bliver solgt smørbagt wienerbrød i butikken, men at folk også vil kunne købe surdejsbrød. 

Læs også Prisbelønnet bageri og spisested drejer nøglen om

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden