TV der bevæger dig

To lokale topledere er med i Lars Løkkes nye disruptionsråd

Niels B. Christensen, snart afgående koncernchef & CEO, Danfoss, er blandt medlemmerne af det nye Disruptionsråd. Foto: Danfoss A/S

Niels B. Christiansen, adm. direktør i Danfoss, og Jørgen Vig Knudstorp, bestyrelsesformand hos Lego, er blandt de 40 personer, som statsminister Laras Løkke Rasmusen (V) mandag har udpeget til regeringens Disruptionsråd.

Regeringen har i dag nedsat Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid. Rådet er bredt sammensat af arbejdsmarkedets parter, erhvervsledere, iværksættere, akademiske kapaciteter og repræsentanter fra det øvrige samfundsliv. 

Disruption er et begreb, der bruges til at beskrive, hvordan ny teknologi pludselig kan skabe store omvæltninger for ellers succesrige virksomheder og hele brancher med jobtab til følge.

Rådet skal være med til at sikre, at Danmark bevarer arbejdspladser og et lige og rigt samfund trods de store teknologiske omvæltninger, der ventes i de kommende år.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er formand for partnerskabet. Det første møde holdes om 14 dage, den 15.-16. maj.

Jørgen Vig Knudstorp, bestyrelsesformand hos Lego, er blandt medlemmerne af det nye Disruptionsråd. Foto: Maiken Skov, TV SYD

- Vi skal omfavne teknologiske fremskridt og nye digitale løsninger. Det kan vi kun, hvis de rette kompetencer er tilgængelige for arbejdsmarkedet. Vi skal have hele Danmark - og alle danskere - med, siger Lars Løkke Rasmussen om formålet med det nye råd.

Blandt de mange erhversfolk i Disruptionsrådet er Niels B. Christiansen, adm. direktør i Danfoss, og Jørgen Vig Knudstorp, bestyrelsesformand hos Lego, de eneste repræsentanter i fra Syd- og Sønderjylland.

Fakta om Disruptionsrådet:

  • * Fra regeringen deltager otte ministre fra alle tre regeringspartier, heriblandt statsminister Lars Løkke Rasmussen og finansminister Kristian Jensen (V).
  • * Fagbevægelsen og arbejdsgiverne er repræsenteret med topfolk fra flere af de største organisationer.
  • * Store virksomheder som Microsoft, Mærsk og Danske Bank samt små iværksættere og Dansk Ungdoms Fællesråd deltager i rådet.
  • * Rådet mødes løbende og skal spille sammen med regeringens konkrete initiativer i den kommende tid.
  • * Det vil i første omgang sige den kommende trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse. Men rådet ventes også at komme med input til finansloven samt til de paneler for iværksætteri og digitalisering, som regeringen har igangsat.

Kilder: Kommissorium for Disruptionrådet - Partnerskab for Danmarks fremtid.

 

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu