Mand klemt ihjel af bakkende lastbil

Dødsulykken skete ved byggemarkedet Silvan i Vejle.

Manden kom i klemme mellem en bakkende lastbil og en læsserampe, oplyser politiet. Lastbilen skulle bakke hen til en læsserampe hos byggemarkedet Silvan, men en mand befandt sig mellem lastbilen og læsserampen. Ifølge politiets foreløbige oplysninger stod han med ryggen til lastbilen og hverken så eller hørte den.

- Han blev erklæret for død på stedet, oplyser vagtchefen hos politiet.

Manden blev 31 år og var fra Litauen.

Ulykken betød, at bilinspektøren rykkede ud for at klarlægge forløbet nærmere, og også færdselspolitiet blev rutinemæssigt tilkaldt for at lave undersøgelser af lastbilen.