TV der bevæger dig

Markant færre vil være lærer

Seminarieet i Jelling får markant færre lærerstuderende i år. (Google Maps)

Seminariet i Jelling kommer til at starte det nye skoleår med markant færre, som vil være lærere. Nye skærpede adgangskrav betyder næsten en halvering af studerende på første semester.

- Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at ligge væsentligt under de elevtal, som vi plejer at køre med. Det præcise tal kender jeg ikke endnu, men der er tale om en markant nedgang, fortæller Ulla Riisbjerg Thomsen, der er uddannelseschef på læreruddannelsen i Jelling, til Vejle Amts Folkeblad.

De tidligere år har seminariet i Jelling - som nu hedder noget så fint som University College Lillebælt - plejer at have over 100 lærerstuderende pr. år. Men det tal vil ligge mellem 60 og 80 i år.

Tidligere har op mod 40 pct. af de lærerstuderende opgivet undervejs. Det frafald håber læreruddannelserne at kunne mindst med nye skærpede adgangskrav.

Men netop de skærpede adgangskrav skønnes at være årsag til, at markant færre ønsker at blive lærer:

- Der er kommet skærpede krav, så man i dag skal have syv i karakter-gennemsnit, og det har helt sikkert haft en virkning. Og det er faktisk godt nok, for det resulterer formentlig i, at de, som starter herude, virkelig ønsker at blive lærere, påpeger Ulla Riisbjerg Thomsen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden