TV der bevæger dig

Marthas fald: Reglerne overholdt

05:09

Her trænes balancen.

1 af 2

To ansatte i Esbjerg Kommune handlede efter de kommunale regler, da Martha Marie Werenberg faldt to gange og brækkede anklerne.

Martha Marie Werenberg havde svært ved at komme op fra en sofa på plejecentret i Esbjerg, hvor hun bor, og da hun rejste sig, faldt hun, selv om en hjælper var hos hende.

Endnu en ansat blev tilkaldt, men da de forsøgte at få hende op, skete det samme igen.

Det endte med, at den 88-årige blev lagt i seng.

Første næste dag opdagede en hjælper, at hun havde brækket begge ankler.

I en instruktion til hjemmehjælperne heder det, at de ikke skal forsøge at gribe en person, hvis vedkommende pludselig falder. Det kan nemlig koste skader hos både de ansatte og de ældre.

I stedet underviser Esbjerg Kommune hjemmehjælperne i, hvordan de kan afbøde de ældres fald med deres krop, så de ikke slår sig. De undervises også i brug af hjælpemidler til at flytte ældre.

Indsatsen har reduceret antallet af arbejdsulykker i forbindelse med flytning af ældre og handicappede fra 88 til nul i løbet af halvandet år.

Træningsprogram

Mange kommuner bruger et træningsprogram, der skal forebygge faldulykker blandt ældre. Det er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, SFI.

Hjemmehjælperne kan med en simpel test identificere personer, som er i risiko for at falde.

De skal tælle, hvor mange gange en ældre kan rejse sig fra en stol og sætte sig igen i løbet af 30 sekunder. Hvis det er mindre end ni gange, så er den ældre i risiko for tab af funktionel mobilitet, og dermed er der betydelig risiko for faldulykker.

Hvis funktionsevnen er i fare, kan der sættes ind med træningsøvelser, der skal give større styrke i benene og bedre balance.

88-ÅRIG LAGT I SENG MED BRÆKKEDE ANKLER.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden