TV der bevæger dig

Masser af vikarer hos Danfoss

Danfoss bruger mange vikarer. (Arkivfoto)

Termostater og vindmøller bliver åbenbart bedst fremstillet ved hjælp af løst ansat arbejdskraft. I hvert fald er der masser af vikarer hos to af landets største industrivirksomheder: Danfoss og Siemens Wind Power.

Ingen af virksomhederne vil over for Fagbladet 3F oplyse, hvor mange vikarer, de har ansat. Men data fra tillidsfolk på Sauer-Danfoss viser, at hver tiende er ansat som vikar. Også tillidsfolk i resten af koncernen fortæller om, at der er kommet rigtigt mange vikarer de senere år.

Ikke kun problem for ansatte

Ifølge formand for 3F Als, Marita Geinetz, er det stigende antal vikarer ikke kun et problem for medarbejderne:

- Når man har så mange medarbejdere, der ikke er fast tilknyttet, så interesserer de sig heller ikke for, hvordan virksomheden skal udvikle sig på længere sigt, siger hun.

Ifølge Fagbladet 3F's oplysninger er mellem 10 og 20 procent af de omkring 3.000 timelønnede ansatte på Siemens Wind Power vikarer.

Hvor Danfoss overhovedet ikke vil kommentere deres vikarforbrug, så har Siemens denne forklaring:

- Vi stræber mod at fastansætte så mange, som det langsigtede produktionsudbud kan forsvare. Men det er også i vores interesse at sikre tryghed hos de fastansatte, så de ikke hele tiden oplever evt. opsigelsesrunder i tider, hvor det går ned. Dette hjælper brugen af vikarer med, siger Rasmus Windfeld, pressechef hos Siemens.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden