For meget vind til dragefestival

I denne weekend er der Dragefestival på Rømø, men fredag var vejret været for voldsomt til drager.

På dagens program stod der 'Fri flyvning', men vejret har simpelthen været for voldsomt til at flyve med drage.

- Vi har været udfordrede af det lidt ustadige vejr, men vi regner med, at der vil være flere drager i luften i morgen, siger Morten Rasmussen, formand i Dansk Drage Klub til TV SYD.

Men blæsten var ikke så slem, at den ikke var godt for noget. Kite-surferne kunne nemlig ikke få armene ned over blæsevejret.

- Kite-surferne er glade, men de kan også tåle mere vind end vi kan, og så er de ligeglade med regn, fortæller Morten Rasmussen.