TV der bevæger dig

Messi kom ikke på holdet

Messi var i dag til optagelsesprøve i Aabenraa for nye besøgshunde. Men det blev en afbrænder for golden retrieveren i denne omgang. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Anders Nansen tog i dag sin hund Messi med til optagelsesprøve for nye besøgshunde. Men det blev desværre en misser for Messi. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Optagelsesprøven for nye besøgshunde gjorde Messi tørstig. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Messi blev testet i forskellige discipliner, men hundeadfærdskonsulenterne vurderede, at han var for energisk. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

1 af 4

I dag søndag var der optagelsesprøve for nye besøgshunde i Aabenraa. Èn af dem, der dukkede op, var Messi.

Blød, glad og god som dagen er lang.

Men det var desværre ikke nok for Messi til at komme på holdet denne gang. Besøgshundeholdet.

I dag mødtes 20 hunde og deres ejere i Aabenraa på Plejehjemmet Rise Parken. Her skulle hundeadfærdskonsulenter vurdere, hvilke hunde der var egnet til at blive besøgshunde på plejehjem. Desværre for Messi fik han ikke en ny titel i dag.

De er bange for, at han vælter et par ældre mennesker, inden han er faldet til ro.

Anders Nansen, Messis ejer, Rødekro

- De er bange for, at han vælter et par ældre mennesker, inden han er faldet til ro, siger Anders Nansen, der er Messis ejer.

Den toårig golden retriever har lidt for meget energi, vurderede adfærdskonsulenterne.

- De sagde, at han var en dejlig hund, men lidt for ung og lidt for vild, siger Messis ejer.

Besøgshunde kan gavne mange

Messi og Anders Nansen dukkede lidt tilfældigt op til optagelsesprøven i dag. En annonce vækkede ejerens interesse, og derfor valgte han at tage sin hund med i dag.

Jeg tror på, at der er mange, der kunne have gavn af at have besøg af en hund en gang i mellem. 

Anders Nansen, Messis ejer, Rødekro

- Jeg tror på, at der er mange, der kunne have gavn af at have besøg af en hund en gang i mellem, siger han.

Selvom Messi ikke bestod prøverne i dag, så forstår ejeren godt adfærdskonsulenternes beslutning.

- De ved, hvad de taler om. De er jo professionelle. Med tiden skal Messi nok udvikle sig til at blive en god besøgshund, siger hun.

Hundeadfærdskonsulenterne opfordrede ejeren til at tage Messi med til en ny optagelsesprøve om et halvt til et helt år, når han er faldet lidt mere til ro. Så kan det være, at han er heldig at komme på holdet til den tid. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden