TV der bevæger dig

Molbohistorie er opklaret

Kolding Taxa gjorde selv opmærksom på, at noget var galt.

Sydtrafik slipper for at betale regningen for to taxature fra Kolding til Sjælland.

Kolding Taxa blev bestilt til at hente en patient i Kalundborg for at køre ham til sygehuset i Holbæk. Lidt senere blev en ny vogn fra Kolding tilkaldt til at køre patienten tilbage til Kalundborg.

Umiddelbart så det ud til, at Sydtrafiks bestillingssystem for handicapkørsel, Flextrafik, var gået i selvsving.

Sydtrafik har nu undersøgt sagen.

- Historien hører hjemme på Sjælland, hvor en medarbejder i Kalundborg Kommune er kommet til at logge sig ind på en forkert bestillingsside, hvor der bestilles vogne i Vestdanmark, oplyser Sydtrafik.

Det er en kombination af en menneskelig fejl og en system-fejl.

Systemet burde have forhindret medarbejderen i at fuldføre bestillingen. Den systemfejl er blevet rettet og hullet er lukket.

Tilbage står, at Kalundborg Kommune hænger på to taxaregninger på 5.000 kroner i alt.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu