Mor: Voldmænd slipper for billigt

To overfaldmænd var minutter fra at blive drabsmænd under en grov voldsag i april, hvor de bankende en ung mand og smed ham i havnen i Sønderborg. De slipper for billigt, siger offerets mor.

De to gerningsmænd har netop fået deres domme i Vestre Landsret: 18 og ni måneders fængsel. Et vidne, som så overfaldet og undlod at hjælpe, blev frikendt.

Det er de domme, der har chokeret offerets mor, Neel Ejderskov:

- De her usædvanligt milde domme og en frifindelse! Det er en forbrydelse i sig selv. Det er simpelthen en forbrydelse!

Utilregnelig

Daneel Ejderskov har fået posttraumatisk stress og er blevet utilregnelig, siger moren. 

- Det er et mirakel, at Daneel overlevede, og et  mirakel, at de tre ikke blev mordere. De var ét minut fra at blive mordere. Så alvorlig var den sag, siger hun.

Lå i vandeet

Daneel Ejderskov var i byen med nogle kammerater. På værtshuset Christian Holten var Daneel Ejderskov løbet ind i en 18-årig mand, som tidligere er dømt for et røveri mod Daneel.

Senere er han forsvundet - og to kammerater finder ham liggende i det kolde vand ved Den Spanske Trappe på havnen i Sønderborg.

Kropstemperatur under 30 gr.

- Han var ligbleg og havde blå læber. Han var helt afkræftet og kunne ikke snakke, fortæller Sandra Sørensen.

Han havde ligget i vandet en halv times tid. Hans kropstemperatur var under 30 grader.