Motionsløb for hund og herre

På lørdag kan du og din hund deltage i et velgørenhedsløb, når Xterra afvikles i Blåvand. Løbet er på fem kilometer, alle er velkommen, pengene går til udsatte unge.

I år byder Xterra Blåvand, der afholdes i den kommende weekend ved Hvidbjerg Strand i Blåvand, også på udfordringerne for hundeejerne.

Lørdag den 16. september kan hund og ejer i fællesskab prøve kræfter med trailløb til Xterra Blåvand.

Løbet med deltagende hunde har været afviklet to gange tidligere. 

5 km løb for hund og herre i Blåvand i weekenden.
5 km løb for hund og herre i Blåvand i weekenden.
Foto: Xterra Blåvand

Velgørenhed

For hvert deltagende hold går 100 kr. ubeskåret til Broen Danmark, der hjælper udsatte børn til en aktiv fritid.

For 150 kr. kan du stille til start med din hund.

Alle deltagere på holdet får adgang til finisher food og hundebar efter stævnet ved at fremvise startnummer.