TV der bevæger dig

Mungo Park laver forestilling om Victor Borge

Mungo Park Kolding genopfører også fordomskomedien "Vi hader København" i efteråret. Foto: Palle Peter Skov

Teatret Mungo Park i Kolding satser på et musikalsk drama om Victor Borge. Det afslører teatret i sin repertoireplan for efteråret.

?Smilet er den korteste afstand? bliver titlen på en ny musikalsk forestilling, der tager udgangspunkt i kunstneren og showmanden Victor Borge.

Stykket giver debut til Frank Thiel, der er ny mand i ensemblet på Mungo Park Kolding. Ved sin side får han sangerinden og artisten Trine Gadeberg. Forestilingen instrueres af Moqi Simon Trolin:

Inspireret af Borge

- Med to komiske og musikalske begavelser som Trine og Frank, er der virkelig mulighed for at lave en forestilling, der indeholder både musikalsk virtuositet og drastisk humor, siger han. De første
prøver på forestillingen viser netop dette. Og som en stor lys skygge hænger Victor Borges uantastelige storhed over os og giver inspiration.

- Vi er ikke så dumme, at vi tror, vi kan være Victor Borge. Men at vi kan låne, stjæle og lade os inspirere af ham, tror vi meget på.

Elvira Madigan

Den nye direktør, Lasse Bo Handberg, som tiltræder 1. august, sætter sit fingeraftryk på den nye repertoireplan. Bl.a. med et tre dages gæste spil fra hans tidligere arbejdsplads, BaggårdsTeateret på Sydfyn. Gæstespillet er et moderne drama om Elvira Madigan og Sixten Sparre tragiske affære på "Taasinge".

Lasse Bo Handberg afslører desuden, at ?Honningkagebyen? er arbejdstitlen på hans første forestilling til Mungo Park Kolding. Efter sigende blive det et drama om de lokale Herrnhutter, der grundlagde Christiansfeld.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden