TV der bevæger dig

Munkebjerg: Holder nytår som planlagt

02:08

Da branden var voldsomst. Privatfoto.

1 af 2

Munkebjerg Hotel forventer, at alle planlagte arrangementer nytårsaften kan gennemføres. Branden har kun skadet køkkensektionen, oplyser direktør Rene Sørensen til TV SYD.

- Vi har 375 gæster til nytårsaften. Men hotellet har fem andre køkkener, så der skal nok blive lavet mad til dem, siger direktør Rene Sørensen til TV SYD.

Direktøren bekræfter, at branden er opstået i en frituregryde, som er blevet overtændt.

Han ved endnu ikke, hvor skadet køkkenet er. Men hvis det ikke kan bruges, har han en plan B klar. Der skal nok blive mad til de gæster, som har planlagt at fejre nytår på hotellet. Og hvis de andre køkkener ikke er nok, kan hotellet trække på bl.a. Vejle Center Hotel og Børkop Vandmølle.

Så det skal nok blive nytår, trods branden.

5-stjernet

Munkebjerg Hotel er over 40 år i den nuværende stil. Hotellet blev bygget af murermester S.A. Geschwendtner, København, og drives i dag stadig privat af samme familie.

Hotellet er 5-stjernet har har plads konferencelokaler med plads til ca. 700. På hotellet findes flere restauranter - og hotellet sætter en stor ære i selv at forarbejde alt mad. Fra bageri, konditori , charcutteri og røgeri.

29 luksusværelser

Hotellet rummer flere restauranter, bl.a. det fasionable Tree Top Restaurant. Det ligger i den modsatte ende af brandstedet.

Hotellet har 29 luksusværelser, to suiter, to juniorsuiter og en luksuriøs brude-suite. Dertil kommer 124 nyrenoverede standardværelser.

På hotellet findes natklub, casino, tennisbane, direkte adgang til golfbane samt et stort Fit & Relax område med swimmingpool, spabade, fitness rum mm.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden