TV der bevæger dig

Naboer: Det er et farligt kryds!

Foto: Google Maps

Lørdag aften mistede tre mennesker livet, da de kørte galt i krydset Fittingvej og Hærvejen mellem Vorbasse og Egtved. I dag advarer flere naboer til krydset om, at oversigtsforholdene er meget ringe netop der.

02:24 Luk video

Efter en dødsulykke i krydset Fittingvej og Hærvejen mellem Vorbasse og Egtved har flere naboer og andre, der kender til forholdene ved krydset, henvendt sig på TV SYDs Facebook-side.

Her skriver de, at det er et farligt kryds, hvor oversigtsforholdene er meget ringe. Blandt andet skriver Anna Lund Mortensen:

- Det skulle ske en dag - det kryds er så sindssygt farligt og når man kommer fra Fitting-siden har man overhovedet intet udsyn på Hærvejen. Det tyder på, at der skal gøres noget ved det kryds!!! Tænker på de pårørende!

En anden seer, Maja Sundahl, skriver sådan her:

- Bor ikke så langt fra hvor ulykken skete og så/hørte godt alt udrykningskøretøjet. Det er ikke første gang det er sket og er ofte vidne til folk som kører direkte over hærvejen uden at overholde deres vigepligt, da de ikke er opmærksomme på hvor dårligt udsyn der er op og ned af hærvejen.

De kan følge med i tråden på Facebook her:

Se med i TV SYD søndag klokken 19.30, hvor vi møder Bodil Lundsgaard, som kender flere, der har mistet livet i netop dette kryds. Her spørger vi også formanden for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune, Peder Hummelmose (V), hvad han vil gøre for at gøre krydset mere sikkert.

00:35 Luk video

I videoen herunder kan du se, hvordan forholdene er i krydset mellem Fittingvej og Hærvejen (varighed 35 sekunder)

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden