TV der bevæger dig

Nægter sig skyldig

05:26

Politiet har modtaget tre anmeldelser om seksuelle overgreb mod børn fra denne daginstitution i Varde.

1 af 2

Varde-pædagogen, der er blevet beskyldt for seksuelle overgreb mod tre børn, nægter sig skyldig.

Pædagogen fra Varde, der er blevet fritaget for tjeneste, er blevet sigtet for tre forskellige tilfælde af seksuelle overgreb. Den anklagede nægter sig skyldig. Det oplyser vicepolitikommissær Henrik Berg i dag til TV Syd.

De tre børn, hvis forældre har anklaget pædagogen, er nu blevet videoafhørt af politiet. De er alle under fire år gamle.

Politiet oplyser, at de senest i begyndelsen af næste uge vil tage stilling til, om der skal rejses tiltale mod pædagogen.

JV.dk skrev i dag, at pædagogen var ansat i daginstitutionen Hoppeloppen, men det kan politiet endnu ikke bekræfte.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden