TV der bevæger dig

Nu er der gået 72 timer: Intet spor efter Kaj Nielsen

Kaj Nielsen har været forsvundet siden fredag aften, hvor han gik fra plejehjemmet Lindehøj i Horsens. Foto: privatfoto

Politiet er på bar bund. 74-årige Kaj Nielsen er endnu ikke fundet. Han har været væk siden fredag, og politiet har ingen nye spor.

Siden fredag har Kaj Nielsen været forsvundet fra sit hjem i Horsens. Den lettere demente Kaj gik en tur, men han er ikke blevet set siden.

Tidligere i dag fik politiet et tip. Kaj Nielsen var blevet set i Stensballe. Men tippet har desværre ikke hjulpet politiet videre.

- Han er stadig ikke fundet. Vi har indstillet vores eftersøgning for i dag. Vi kan frygte, at han er faldet. Han er jo en ældre mand. Men vi har før set demente dukke op igen efter noget tid, siger Jørn Lindhardt, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Jo længere tid, der går, jo sværere bliver det.

Jørn Lindhardt, vagtchef, Sydøstjylland Politi

Politiet modtager mange tips fra borgere, og de vurderer dem alle sammen. Derfor beder politiet fortsat om hjælp i eftersøgningen på Kaj Nielsen.

-Jo længere tid, der går, jo sværere bliver det, siger Jørn Lindhardt.

I morgen vil Sydøstjyllands Politi se, om der kan gøres mere, der ikke allerede er gjort. 

Læs også Kajs besøgsven: Der må være sket ham en ulykke

Læs også Politiet er på sporet af Kaj Nielsen

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu