TV der bevæger dig

Nu får Esbjerg tømmermænds-banko

02:27

De unge i Esbjerg kan fra i dag pleje hovedpinen og vinde præmier - hvis de er heldige til tømmermænds-banko.

1 af 2

Panodiler og puder er ikke længere kuren mod tømmermænd. De unge i Esbjerg kan fra i dag pleje hovedpinen og vinde præmier - hvis de er heldige til tømmermænds-banko.

Slut med at putte sig under dynen med en spand ved siden af sengen. Der er en ny kur for tømmermændene i Esbjerg! Hver søndag bliver der inviteret til tømmermændsbanko for især studerende - der måske ellers ville have problemer med at finde motivationen for at stå op på en søndag, hvor gårsdagens udskejelser trykker bag pandebarken.

- Jeg møder allerede stor opbakning fra byens unge. Dem, jeg har fortalt det til, er meget begejstrede for idéen, så jeg tror, det bliver en succes! Fortæller arrangøren af bankospillet, Christian Bjerre-Overgaard.

Motivation skal der til

Det er første gang i dag, at bankoarrangementet løber af stabelen, og den blot 23 år gamle initiativtager bag præmiespillet håber, at op mod 100 unge mennesker møder op til lidt godt gammeldags tallotteri.
Der er da også lidt at lokke med - én plade til bankospillet koster 20 kroner, men køber du tre for 50 kroner, så får du også en cocio med til at pleje den hårdtprøvede krop dagen derpå. Og skulle dét ikke være nok, så er der også en iPad på spil.

Kendte opråbere

Det er meningen, at lokalkendte gæsteopråbere løbende skal lægge vejen forbi Christian d. IX om søndagen, når der bliver holdt banko. Ved premieren bliver det Esbjergs viceborgmester, Jakob Lose, der kommer og leger med.

Og bankospillet er åbenbart ikke bare for spilleglade pensionister, idéen stammer nemlig fra Århus, hvor tømmermændsbanko allerede er en stor succes blandt studerende. Her har for eksempel borgmester Nicolai Wammen allerede ageret lykkens gudinde som opråber af de lykkebringende tal.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden