TV der bevæger dig

Nu har han det godt

Rasmus Lauridsen: - Jeg har udviklet mig meget gennem mit arbejde her.

Socialt udsatte unge ser sig ofte "parkeret" ude på et sidespor, men sådan behøver det ikke at være. Det ved en mand, der har fået job og livsglæde.

Rasmus Lauridsen ekspederer en kunde. Så snart han har sagt "hav en god dag", skynder han sig videre med at fodre cigaret-automaten.

- Det er hårdt - men det er dejligt, siger han med et stort smil og et stort tryk på ordet "dejligt".

Den 1. december fik han job på prøve på Statoil servicestation på Sædding Ringvej i Esbjerg. Nu er prøveperioden fordi, og den 30-årige mand har fået fast fuldtidsstilling.

- Jeg udvikler mig virkelig her, siger han.

Ejeren af servicestationen, Lars Johansen, er glad for at have mødt - og nu ansat - Rasmus Lauridsen.

- Jeg glemmer aldrig, da han fik ansættelseskontrakten. Han voksede to meter, for nu havde han fået "rigtigt arbejde", fortæller han.

Rasmus Lauridsen har nogle tunge sten i sin bagage. Han har haft otte forskellige plejefamilier. Lidt af depression og har levet en eneboer-tilværelse. Men nu er han blevet en del af et team med kollegaer og daglige udfordringer - og den magre kontanthjælp er skiftet ud med en ordentlig løn.

- Det kræver at man giver lidt plads og afser lidt tid, men man får økonomisk tilskud i starten og jeg har ikke fortrudt ét sekund. Tværtimod. Det her kan mange andre virksomheder også gøre, siger Lars Johansen til TV SYD.  

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden