Ny telefonstorm i sag om affaldsgebyr

Kun hver 10. firma, der har søgt om fritagelse fra gebyret i Sønderborg Kommune, har fået det. det har givet nye protester.

Utallige protester i hele landet har fulgt i kølvandet på Folketingets beslutning om at indføre gebyr på affald i alle firmaer. Store som små. I Sønderborg Kommune har 1.000  bedt om fritagelse fra gebyret. 900 har fået afslag. 

Telefonstorm

De mange afslag har givet en ny telefonstorm.

- Det er forståeligt, at små virksomheder eller firmaer med meget små mængder affald finder gebyret uretfærdigt. Men det ændrer ikke på, at Miljøstyrelsen har opsat nogle regler, som gør det meget svært at slippe for gebyret. Selv en grundejer, der forpagter sin jord ud og ikke kan dokumentere genbrug af f.eks. papir fra hans kontorhold, eller en frisør, der smider shampooflasker i sit husholdningsaffald, skal betale gebyret, forklarer han.
 

Små firmaer

De, der er fritaget, har typisk haft en omsætning på under 50.000 kr. om året, eller det er virksomheder, som har kunnet dokumentere, at alt deres affald indsamles via en transportør.