TV der bevæger dig

Nye søer på vej på østkysten

Bæltet får i sommer-perioder iltmangel, fordi landmændene udleder for meget kvælstof.

De syv jyske kommuner, der ligger ud til Lillebælt, er gået sammen om at begrænse udledningen af kvælstof til Lillebælt.

Det oplyser Sønderborg Kommune.

Kommunerne skal oprettes en række vådområder på lavtliggende arealer. Arealerne skal opsamle kvælstof fra landmændenes gødning, så det ikke ryger ud i bæltet.

Teknik- og miljøudvalget i Sønderborg Kommune arbejder på at genskabe den tørlagte Bundsø, der indgår i et tunneldalsystem med Nordborg Sø og den genskabte Mjels Sø.

Forhandlinger i gang

- Genskabelsen af Bundsø kræver, at vi får en aftale med 15 lodsejere, og vi går nu i gang med forhandlingerne, siger næstformanden i udvalget, Erik Lauritzen (S).

De syv Lillebælt-kommuner skal reducere mængden af kvælstof, der hvert år udledes fra Jylland til Lillebælt, med 125 ton. De nye vådområder skal dække et samlet areal på 110 hektar.

Regeringen har afsat 107 millioner kroner til det samlede projekt.
Lillebælt-kommunerne har nedsat en fælles styregruppe for projektet., der består af repræsentanter for kommunernes miljøudvalg.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden