Nyt kulturhistorisk museum i Vejle

Vejle Museum er ved at opbygge nye udstillinger i Spinderihallerne, der tager afsæt i Vejles historie.

Museet har netop flyttet en fem tons tung spinderimaskine fra magasinet nord for Vejle til en af det kommende museums udstillinger.

Når det nye museum står færdig skal, der bl.a. være udstillinger, der fortæller om moseliget "Dronning Gunhild", Vejles industrieventyr, forlystelseslivet i Vejle fra 1900-1980, et kæmpe udstillingsmontre hvor man som gæst kan få et indblik i museets samling fra jernalderen og en fortælling om byens handel og søfart i 1500-1600 tallet.

Det kulturhistoriske museum skal stå klar i begyndelsen af 2013.