TV der bevæger dig

Nyt nederlag til Esbjerg

Cheftræner Niels Frederiksen ærgrer sig over nederlaget til FCK.

Esbjerg fB fortsætter skidt start på sæsonen med nederlag mod FC København.

Esbjerg forsvarede sig ellers godt i søndagens kamp i Parken og FC København havde det svært mod vestjyderne til publikums store utilfredshed.

Midt i første halvleg bragte Esbjerg fB sig foran, da Martin Pusic afsluttede en kontra efter en oversatsning af FCK's Mathias Zanka Jørgensen.

Esbjerg kunne desværre ikke holde føringen, og på to hurtige mål i anden halvleg af Claudemir og Andreas Cornelius løb løverne med sejren.

Nederlaget betyder, at Efb nu er placeret som nr. 11 under nedrykningsstregen med blot 8 point for 10 kampe. Det får dog ikke træner Niels Frederiksen til at ryste på hånden.

- Vi er rigtig ærgerlige - specielt efter første halvleg. Når man spiller i Parken, så skal man ramme det høje niveau, og FCK skal ikke ramme det høje niveau. Vi havde vores muligheder men var ikke dygtige nok i dag, sagde Niels Frederiksen efter kampen til klubbens hjemmeside.

Esbjergs næste opgave i Superligaen bliver en bundkamp mod OB, der ligger lige over esbjergenserne på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden