TV der bevæger dig

Øl og vand flyder igen i Fredericia

Fællestillidsmand Hans Andersen, Carlsberg: Sodavandsbåndet kører igen.

Der produceres igen øl og vand på Carlsberg. Efter strejken i fredags er bryggeriarbejderne gået i arbejde igen og regner med at have garanti mod lønnedgang.

Der bliver ikke mangel på øl eller sodavand i denne omgang. Bryggeriarbejdere, lagerfolk og chauffører på Carlsberg i Fredericia og Taastrup har genoptaget arbejdet i fuldt omfang.

Kommunikationsdirektør Jens Bekke oplyser, at de første medarbejdere i produktionen og på lagrene normaliserede arbejdet sent søndag aften, og i løbet af natten til mandag har chauffører også genoptaget arbejdet.

900 timelønnede strejkede

I alt 900 timelønnede har været omfattet af strejken på forskellige skiftehold.

 Baggrunden for strejken var, at Carlsberg har spillet ud med et rundt nul i lønforhøjelse ved de lokale lønforhandlinger, og uroen hos bryggerigiganten blev udlagt som et skub tættere på en regulær storkonflikt, der kan lamme landet i ugevis.

Garanti mod lønnedgang

Øl og vand flyder igen fra Carlsbergbryggeriet i Fredericia.

Bryggeriarbejderne er utilfredse med, at ledelsen har spillet ud inden de centrale forhandlinger er færdige.

Fællestillidsmand Hans Andersen siger, at medarbejderne nu har genoptaget arbejdet, efter at de på et fagretsligt fællesmøde i lørdags blev pålagt at genoptage arbejdet.

- Medarbejderne retter sig efter det fagretslige system, og vi hæfter os ved, at Jens Bekke offentligt har udtalt, at ingen medarbejdere vil komme til at mærke lønnedgang, siger Hans Andersen.

Omlægning kan koste hver 10.000 kr.

Dermed mener han, at diskussionen om at omlægge arbejdet på Carlsberg, så produktionen først starter mandag morgen og ikke som hidtil søndag aften er slut.

- Den omlægning ville nemlig koste hver enkelt medarbejder 10.000 kroner mindre i løn om året, siger Hans Andersen til Ritzau.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden