TV der bevæger dig

Offer udpegede selv gaderøvere

Det blev kun til få minutter på fri fod, før to mænd blev anholdt i Horsens og sigtet for gaderøveri.

I de tidlige morgentimer lørdag blev en mand i Horsens passet op på gaden af to mænd, der begge trak en kniv.

Manden måtte aflevere 500 kroner, før de to gaderøvere stak af. En politipatrulje var dog fremme på stedet i løbet af få minutter, og da betjentene tog røveriofferet med på en køretur rundt i byen, kunne manden kort efter udpege de to gerningsmænd.

De to vil ifølge Sydøstjyllands Politi blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af lørdagen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden