Orienteringsløbere på charmeoffensiv

De løber mest for sig selv med kompas og kort i skovene. Men orienteringsløberne vil have flere til at være med.

April skal fremover være lig med orienteringsløb. Så for at reklamere for deres idræt har landets forskellige orientereringsklubber været på charmeoffensiv landet over. Det har de også været i dag i Aabenraa.

De seneste to år har orienteringsklubber i hele landet inviteret til "find vej dagen". Og i dag var der rigtig mange der havde fundet vej til det arrangement. Kompasset og kortet fra fremme mange gange i dag, da rutinerede og mindre rutineret løber var trukket i løbeskoene.

Sidste år mødte 85 løbere op i Aabenraa. Det var noget mere end forventet. Derfor har forventningerne til ?Find vej dagen? i år været endnu højere.

- Det er gået rigtigt godt indtil videre. Vi satsede på 100, men vi har med sikkerhed krydset 115, siger Finn Hove der er formand for orienteringsløberne i Aabenraa Idræts og Gymnastikforening

I dag var også borgmester Thomas Andresen mødt op. Han havde i dag sit første møde med orienteringsløb. Om de i Aabenraa skal til at skrive et nyt medlemskort ud til borgmesteren, det kan du får svar på i aftens udgave af TV Syd.