Over 300 papegøjer i Brædstrup

Brædstrup Hallen er lørdag ramme om flere hundrede dværg- og spurvepapegøjer, når Skandinaviens eneste specialklub indenfor opdræt af dværgpapegøjer afvikler DM.

Det er femte år i træk, at Dansk Agapornis Klub, afholder eventen, og det er det 26. DM i dværg- og spurvepapegøjer.

Arrangementet samler papegøje-interesserede fra ind- og udland, som i løbet af dagen handler, konkurrerer og udveksler erfaringer om de små dværg- og spurvepapegøjer.

Se hele dagens program på klubbens hjemmeside nedenfor.

 

FAKTA

Dværgpapegøjer (Agapornis) er små livlige og farveprægtige papegøjer fra det afrikanske kontinent, syd for Sahara, samt Madagaskar og som har ry for at være nemme at holde under beskyttede forhold.

Spurvepapegøje (Forpus) er små overvejende grønne papegøjer fra Syd- og Mellemamerika, der har vundet mange hjerter verden over, på grund af deres livlige væsen og afdæmpede stemmer.

Kilde:www.danskagapornisklub.dk