TV der bevæger dig

P-bøde: Sådan gør du

Hvis du kommer ud til din bil og møder dette syn, kan du herunder læse, hvad du kan gøre. (Colourbox)

Her kan du læse nogle helt enkle råd til hvis du har fået en P-bøde.

- Betal med det samme såfremt du vedkender dig at have holdt ulovligt parkeret.

- Hvis ikke dette er tilfældet, skal du i første omgang gøre indsigelser skriftligt over parkeringsafgiften. Vedlæg evt. kopi af p-billetten, hvis du stadig har den, og send den som anbefalet brev.

- Det er vigtigt at du reagerer på afgiften, også selv om du ikke mener du skal betale.

- Klag også til forretningen/ejeren af den private p-plads. Måske vil de ligefrem opsige et eventuelt samarbejde med det p-korps, der uretmæssigt kræver pengene ind. Dette er sket i nogle tilfælde.

- Det er p-korpset, der har bevisbyrden når det påstår, at du har holdt ulovligt parkeret, ikke dig. Men der er ingen ankenævn, der kan behandle din klage, og du kan risikere store udgifter i form af sagsomkostninger, hvis p-korpset anlægger retssag mod dig.

- Der kan ikke pålægges rykkergebyrer, så længe p-korpset ikke har taget stilling til dine indsigelser.

- Hvis du har lånt din bil ud, skal du ikke selv betale for en parkeringsafgift, du måtte få tilsendt fra p-korpset.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden