TV der bevæger dig

Pædofilidømt vil flytte fra Bække

00:22

1 af 2

Den pædofilidømte mand, der med foto og navns nævnelse er blevet hængt ud på en Facebook-side, vil nu flytte fra Bække.

Det skriver JydskeVestkysten i dag torsdag.

Manden, der tidligere er dømt for pædofili, har været udsat for længere tids hetz i landsbyen Bække ved Vejen. Ifølge avisen har han nu fået nok og valgt at flytte.

På en Facebook-side kunne folk se hans navn, et foto af ham, hans præcise adresse og personlige oplysninger om ham.

Selv siger han, at han nu har opbygget et nyt liv i Bække. Her bor imidlertid en ung pige, som han tidligere er dømt for at forulempe.

Manden har politi-anmeldt den person, der offentliggjorde det oprindelige Facebook-indlæg. Han overvejer desuden at anmelde en anden person, der har videresendt oplysningerne på det sociale medie.

Indlægget er nu blevet fjernet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden