TV der bevæger dig

Håndbolden ruller igen – med to lokale sejre og et nederlag

Bo Spellerberg blev topscorer for KIF Kolding København med syv mål. Arkivfoto. Foto: Claus Bech/Scanpix

I kvindernes liga vandt Team Esbjerg hjemme, og hos herrerne vandt KIF Kolding København ude. Til gengæld tabte TM Tønder på hjemmebane.

Onsdag aften blev herrernes liga genoptaget efter VM i Frankrig.

Her mødte kriseramte KIF Kolding København på udebane de nybagte pokalvindere fra Skjern Håndbold.

Men der var ikke meget krise over KIFs spil. Allerede i første halvleg trak koldingenserne fra, og pausestillingen var således 10-8 til KIF Kolding København.

I anden halvleg kom Skjern tilbage på 11-11 efter 34 minutters spil. Men derfra så KIF sig aldrig tilbage. Kampen sluttede med sejr på 21-18 til KIF Kolding København.

Topscorer for KIF Kolding København blev Bo Spellerberg med syv mål. 

Læs også Team Esbjerg tilbage til hverdagen og kamp for slutspilsplads

Tondringer kom i den fynske maskine

Omvendt var der ikke den store succes for TM Tønder, der på hjemmebane tog imod fynske GOG.

Sønderjyderne var ikke foran på noget tidspunkt i kampen, og gik til pause bagud med 15-9.

Den afstand blev fastholdt, men lige lidt hjalp det. Kampen sluttede med fynsk sejr på 31-25.

Efter onsdagens kampe i herrernes liga ligger KIF Kolding København på femtepladsen, mens TM Tønder indtager 13.- og næstsidstepladsen.

Sønderjyske tager torsdag på langfart, når de ude møder Mors-Thy. 

Vestjyder hev sejren hjem i egen hule

I damernes liga kom Team Esbjerg tilbage til hverdagen efter opgøret mod verdensstjernerne fra Györ.

Modstanderen var Ringkøbing Håndbold, som ligger i den tunge ende af tabellen. Det fremgik tydeligt, for Team Esbjerg var toneangivende gennem hele kampen.

Allerede tidligt i kampen bragte de esbjergensiske kvinder sig komfortabelt foran, og stillingen ved pausen var hele 15-6 til Team Esbjerg.

Den føring blev udbygget i anden halvleg, så slutresultatet af kampen blev 30-19 til Team Esbjerg.

Team Esbjerg indtager ligaens tredjeplads, mens modstanderen Ringkøbing Håndbold ligger næstsidst.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu