Pas på glatte veje

Vejdirektoratet udsender nu gode vinterråd til trafikanterne.

Nu kommer de glatte veje.
I den anledning udsender Vejdirektoratet følgende fire gode råd:

1. Orienter dig om glatføreforholdene på vejene inden du kører hjemmefra. Enten via medierne eller på Vejdirektoratets egen side Vintertrafik.dk

2. Tag hjemmefra i god tid så du kan køre roligt og forsigtigt, hvis vejen er glat

3. Pas særligt på ved udsatte steder hvor der er større risiko for glatføre. Det gælder specielt ved skovstrækninger, lavtliggende områder og på og under broer.

4. Bemærk at glatføre ikke altid kan ses. Kør derfor forsigtigt, også selv om vejen umiddelbart ser fin ud.