TV der bevæger dig

Plejehjemsbeboere bestemte: Det skal storkeungen i Smedager hedde

De ældre følger hver tirsdag med på storskærmen. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD

De ældre har også mulighed for at snakke og hygge, når de hver tirsdag følger storkelivet. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD

Du kan også følge med i storkenes liv på TV SYD+ Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD

1 af 3

På et plejecenter i Tåsinge følger en gruppe ældre hver tirsdag storkenes liv på storskærm. Nu har de fået lov til at navngive storkeungen.

Storkene Tommy og Annika er to meget populære fugle. De seneste år har mange syd- og sønderjyder fulgt med i storkenes liv i Smedager på TV SYD+ eller på nettet.

Hver tirsdag ser beboere og gæster på Tåsinge Plejecenter storke-tv på storskærm. Her følger de trofast med i storkenes liv i Smedager.

Jeg er godt tilfreds med navnene. Nu har jeg jo også selv været med til at bestemme det

Grethe Hansen, pensionist og storkefan

I dag var TV SYD forbi plejecenteret for at overraske dem og fortælle, at de må bestemme, hvad storkeungen skal hedde.

- Det er en stor oplevelse. Det er ikke hver dag, at det sker, siger Grethe Hansen på 76 år, der følger med i storkelivet så tit, hun kan.

Kønnet på storkeungen er stadig ukendt, så derfor må plejehjemsbeboerne vælge både et drenge- og pigenavn. Det tog ikke lang tid at vælge navne for mange storkefans.

Sidste år hed storkeungen Pippi. Så beboerne fra plejehjemmet blev enige om at holde fast i Astrid Lindgren-navnene. Valget faldt derfor på navnene Emil og Ida fra historien om Emil fra Lønneberg. Så måske det bliver lidt af en balladefugl, hvis det bliver en han.

Læs også Storke-tv kører på storskærm på plejehjem: - Vi nyder det hver dag

- Det er meget sjovt. Jeg er godt tilfreds med navnene. Nu har jeg jo også selv været med til at bestemme det, griner Grethe Hansen, der nu må vente lidt endnu med at finde ud, hvilket køn storkeungen er.

Den næste store begivenhed, de ældre på plejecentret nu ser frem til, er, når storkeungen endelig skal på vingerne.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden