TV der bevæger dig

Politi: Stenfund på motorvej har intet med bus at gøre

02:01

John Weber Pedersen, politikommissær ved lokalpolitiet i Haderslev, forklarer om politiets undersøgelser af stenkasteriet ved motorvejen. Video: TV 2

John Weber Pedersen, politikommissær hos lokalpolitiet i Haderslev, fortæller om nattens undersøgelser ved motorvejen ved Haderslev.

Politiet har i nat udført tekniske undersøgelser på stedet. Foto: Local Eyes

1 af 3

Politiet fandt natten til fredag en sten i forbindelse med, at en genstand blev kastet mod en bus fra en motorvejsbro - men undersøgelser fastslår, at stenen ikke har noget med sagen at gøre.

Fredag morgen oplyste politiet, at de havde fundet en sten nær det sted på motorvejen ved Haderslev N, hvor en minibus, med blandt andet 12 efterskoleelever i, torsdag aften var blevet ramt af en genstand fra en motorvejsbro.

Læs også Politi finder sten ved motorvejen

Nu viser det sig, at der ikke er friske spor på stenen.

- Undersøgelserne resulterede i, at hundene slog ganske svagt ud på en sten, der blev fundet derude. Umiddelbart lå den forkert i forhold til at være kastet fra motorvejsbroen, men det er det eneste, der kan have interesse i sagen, som bliver fundet derude, siger John Weber Pedersen, politikommissær ved lokalpolitiet i Haderslev, til TV SYD.

Ifølge politiet har chaufføren af bussen ikke set nogle personer på motorvejsbroen, inden han kørte under den. Blandt andet derfor kan de heller ikke bekræfte, at der er blevet kastet noget fra broen.

- Vi kan bare bekræfte, at den her loftslem i bussen er knust. Om der er kastet noget, eller hvad der er sket, kan vi jo ikke sige med sikkerhed, siger olitikommissær John Weber.

Senere fredag skal der laves flere tekniske undersøgelser af bussen. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden