TV der bevæger dig

Politiet advarer forældre

03:17

Ni-årige Helena Overgaard og hendes mor Karina valgte i dag at stå frem for at fortælle om manden i den røde bil.

1 af 2

I Fredericia og Vejle har der været nye tilfælde med "lokkere" og "blottere". Ring hellere en gang for meget end end gang for lidt, siger politiet ifølge fredericiainfo.dk.

Flere gange har en mand i Fredericia forsøgt at få små piger ud på en køretur. Onsdag eftermiddag blev en ni-årig pige antastet ved Gasværksgrunden i Købmagergade/Fynsgade. En midaldrende mand i en rød bil førsøgte at få pigen med ind i sin bil.

Det foregik lige efter pigen havde fået fri fra skole. Hun gik hjem og fortalte hva hun havde oplevet, og derefter blev politiet kontaktet.

Den røde bil er set før

Pigen kan ikke give noget præcist signalement af manden, men det er ikke første gang, en mand i en rød personbil har forsøgt at lokke børn ud på en køretur.

I slutningen af november dyttede en mand efter en kun syv-årig pige. Han råbte til hende for at få hende med ud på en køretur, men pigen løb hjem og fortalte sine forældre, hvad der var sket. Denne episode fandt også sted ved Gasværksgrunden.

Flere skoler og fritidsklubber har opfordret forældre til at holde ekstra øje med børnene. Politiet siger, man hellere må ringe en gang for meget end en gang for lidt. Politier har også flere biler ude på patrulje.

Som en nål i en høstak

De seneste to måneder har Poltiet i Fredericia modtaget fem anmeldelser om piger, der er blevet antastet. Men det har været mænd i forskellige biler. Også Kolding har oplevet problemet. I december holdt forældre stormøde på Lyshøjskolen efter to tilfælde, hvor en mand havde forsøgt at samle små piger op.

Politiet står stort set uden spor i samtlige sager og siger, at det nogle gange er som at lede efter en nål i en høstak. Der er en rød bil og en 30-40 årig mand - men ikke andet. Derfor har Politiet stor interesse i, at forældre taler med deres børn om den slags problemer.

- vi kunne godt tænke os, at folk generelt fortæller deres børn, at de ikke skal tage med folk, og de skal søge hjælp og gerne lægge mærke til bilmærket, og hvis de kan huske noget af registreringsnummeret er det alle tiders, siger vicepolitikommissær Bo Fischer fra Sydøstjyllands Politi i Fredericia.

Foto af blotter

Episoden i Vejle fandt sted i Sønderskoven onsdag eftermiddag kort før klokken 16. En mand på cykel krænkede en 38-årig kvindes blufærdighed ved at fremdrage sit lem. Kvinden fik fat i sin mand, som ringede til politiet, greb sit fotografiapparat og kørte hen til det sted i skoven, hvor episoden fandt sted.
 
Han mødte en mand på cykel, og da han ville tage et billede, skyndte manden sig væk. Han kom kort efter tilbage og forsøgte at få fat i fotoudstyret. Det lykkedes ham ikke at få fat i kameraet, men derimod fototasken med objektiver, hvorefter han stak af.

Politiet fandt fototasken, og har fået de fotos, som anmelderen fik taget af den formodede blotter. Han beskrives som 190 centimeter høj, lys i huden, 35-40 år og med sort tophuse og sorte solbriller.
 
Han havde en mørkegrå jakke på. Muligvis en fleece-trøje og sorte handsker. På fødderne grå eller lyseblå Asics løbesko. Cyklen var af ældre dato, turkis med rød malet bagagebærer.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu