Politiet advarer mod opfindsomme tricktyve

Sydøstjyllands Politi har fået kendskab til en ny måde for tricktyveri. En kiosk i Vejle var lidt for kundevenlig og blev franarret 40.000 kroner.

For få dage siden kom en udenlandsk kvinde grædende ind kiosken. Hendes problem var, at hun ikke kunne printe et dokument ud og derfor bad hun om hjælp til at få det printet.

Hun afleverede et USB stick hvor dokumenterne var på, men tilsyneladende har der været noget software på USB sticken, som efterfølgende har givet tricktyvene mulighed for at få adgang til computeren i kiosken.

For i dag torsdag er der blevet hævet 40.000 kroner af fire omgange via Western Union på kioskens konto.

Ifølge Carsten Thostrup fra Sydøstjyllands Politi, så er politiet lige nu i fuld gang med at undersøge, hvad der er blevet installeret på computeren i kiosken.

Sydøstjyllands Politi efterlyser nu kvinden og den mand, som hun var i selskab med.

De var begge sydeuropæisk af udseende og mellem 30 og 35 år. Kvinden var 160 cm høj, havde kort sort hår og talte engelsk.

Manden var 170 ? 175 cm høj, havde kort sort hår og talte ligeledes engelsk.

Hvis nogen har kenskab til sagen kan politiet kontaktes på 114