TV der bevæger dig

Politiet efterforsker ikke længere 20-årigs dødsfald

Afhøringer, prøver og obduktioner giver ikke noget svar på, hvorfor 20-årige Tanja Nielsen døde. Politiet stopper derfor efterforskningen.

Der er kun de retsgenetiske prøver tilbage, der kan afsløre, hvorfor den 20-årige Tanja Nielsen pludseligt døde tirsdag den 17. august. Syd- og Sønderjyllands Politi har derfor valgt at stoppe efterforskningen, skriver JydskeVestkysten. Hvis disse prøver heller ikke viser, hvorfor den unge kvinde døde, så får familien formentligt aldrig et svar på det.

- Intet tyder på, at hun har været udsat for en forbrydelse, konstaterer vicepolitiinspektør Bent Thuesen, der leder efterforskningen i personfarlig kriminalitet under Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.

Tanja Nielsen blev fundet livløs i sengen i sin lejlighed tirsdag 17. august. Kun hvis de retgenetiske prøver kommer med nye oplysninger eller der kommer nye henvendelser, vil efterforskningen blive genoptaget.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden