TV der bevæger dig

Politiet på hash-cafe i Aabenraa

En af de fordomsfri dekorationer på Søndertorvs nye cafe.

Døren blev åbnet af en låsesmed, og så var der bid på den nyåbnede "7-4-20 Smokers Union" på Søndertorv - men forretningen kører videre.

Natten til i dag så politiet, at der var kunder på cafeen, og stoffer lå frit fremme.

- Vi forsøgte at komme ind, men døren var låst, fortæller vicepolitiinspektør Knud Reinholdt fra lokalpolitiet.

Derfor sendte politiet bud efter en låsesmed, som fik døren åbnet. Inde på cafeen fandt politiet 205 gram hash, syv-otte såkaldte joints, kontanter og diverse redskaber til indtagelse.

Nu ligner det noget!

Politiet har været på cafeen før. Lørdag aften fandt politiet et halvt gram hash, et halvt gram kokain, 39 gram skunk og en digitalvægt.

Vicepolitiinspektør Knud Reinholdt sagde efter razziaen, at cafeen bør lukkes.

Efter besøget sidste nat siger Reinholdt, at "nu begynder det at ligne noget. 205 gram hash er nok til en fængselsstraf.

Cafeens ejer kan imidlertid fortsætte med at holde cafeen åben. Indtil videre.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden