TV der bevæger dig

Politikere til debat om landbruget

Landbrugets fremtid stod på dagsordenen.

En række folketingsmedlemmer, landmænd, kommunalpolitikere og studerende var med i Aabenraa i dag for at diskutere landbrugets vilkår og fremtid. 

Borgmestrene fra Sønderborg og Aabenraa Kommuner, Aase Nyegaard og Tove Larsen, mener, der er hårdt brug for en debat om vilkårene for det erhverv, der sikrer job og indkomst til omkring 13.000 mennesker i de to sønderjyske kommuner. Alle disse mennesker betaler skat.

Alle mærker krisen

Derfor er landbruget et vigtigt erhverv, og hvis landbruget er i krise, mærkes det i resten af samfundet. Formanden for LandboSyd, Mogens Dall er enig, og han har støttet initiativet.
 
Redaktør Poul-Erik Thomsen, JydskeVestkysten, var med for at inspirere, styre og konkludere på debatten, der er tænkt som startskud til en generel værdi-debat om dansk landbrug.
 
Arrangørerne håber, at debatten breder sig til hele landet og alle lag, da især yder-områderne er meget afhængige af det trængte erhverv.

Samtidig er det initiativtagernes opfattelse, at "den brede offentlighed" ved for lidt om landbrugets betydning for dansk økonomi og om de konkurrencevilkår, landbruget har.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden