TV der bevæger dig

Prinsessen på nyt sygehus

02:31

Prinsesse Marie og regionsrådsformand Carl Holst afslørede dette kunstværk.

1 af 2

Prinsesse Marie vendte mandag tilbage til regionen for at indvie første etape af det nye super-sygehus i Aabenraa.

Første etape koster cirka 1,2 milliarder kroner. På det nye sygehus kommer psykiatri og fysiske sygdomme under samme tag. Efter de obligatoriske taler fik prinsessen en rundtur til bl.a. det nye børne- og ungdompsykiatriske ambulatorium.

Børne-unge psykiatrien er en del af det nye familie-center, som også rummer en ny børneafdeling med ene-stuer til familierne.

- Vi havde seks stuer med seks senge. Alle børn og unge har haft en forælder med, så der kunne ligge 12 på sådan en stue, fortæller Merete Højfeldt, Klinikleder, Børne- og Ungeklinikken. Det har krævet enormt mange ressourcer af de, der har været indlagt.

Prinsesse Marie besøgte også den nye Fælles Akutmodtagelse, som rummer fem lægelige specialer. To af dem er nye for afdelingen.

Også i den fælles akutmodtagelse er enestuer en central del af tilbuddet til fremtidens patienter:

- Der er enestue over det hele. Der er et enkelt sted, hvor vi har seks og otte patienter. Det er et sted, hvor vi forsøger at få nogle korte forløb, forklarer klinikleder Marianne Gibner.

00:45 Luk video

Se klip fra dagens ceremoni med prinsesse Marie (Var.: 0:50)

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden