TV der bevæger dig

Protest afvist: TM Tønder rykker op

Nordsjælland Håndbold protesterede mod afslutningen på kampen mod TM Tønder. Foto: TV 2 Sport

Nordsjælland Håndbold har fået afvist sin protest. Den blev indleveret for sent.

Nordsjælland Håndbold mente, at dommerne begik en fejl, da de dømte passivt spil i de sidste sekunder af op- og nedrykningsopgøret mod TM Tønder.

For kendelsen blev dømt uden at dommerne først hævede armen som signal for passivt spil.

Derfor indgav Nordsjælland Håndbold en protest over afslutningen på kampen.

Men Nordsjællænderne har nu fået afvist sin protest af dommerkendelserne i kampen mod TM Tønder. Afvisningen begrundes i afgørelsen med, at protesten ikke blev indleveret rettidigt.

Nordsjælland Håndbold havde ellers håbet på, at få en omkamp ud af protesten.

TM Tønder vandt som bekendt samlet over de to kampe, og de kan dermed fortsat se frem til at spille i Håndboldligaen fra næste sæson. For første gang i klubbens historie.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden