TV der bevæger dig

Råbuk dræbt på rensningsanlæg

Råbukken reddes op fra skakten. Foto: CHRISTER HOLTE

Dyret bliver renset efter opholdet i spildevandet. Foto: CHRISTER HOLTE

Alle anstrengelser var forgæves. Foto: CHRISTER HOLTE

1 af 3

En råbuk forvildede sig fredag formiddag ind på rensningsanlæg vest i Esbjerg. Personalet forsøgte at jage den væk, og det skræmte dyr havnede i en seks-syv meter dyb skakt med en metalsnegl til at skovle spildevand op.

Dyret var så medtaget, at dyrlæge Jørgen Madsen fandt det mest nådigt at aflive det.

Rensningsanlægget er omgivet af trådhegn, men alligevel var det lykkedes råbukken at komme ind.

Sprang for sit liv

Personalet forsøgte at jage det ud, men dyret satte over to rækværker og havnede i skakten.

Redningsfolk for Falck blev tilkaldt for at få dyret op af skakten.

Råbukken var stadig i live, og den blev spulet ren og omviklet med et varmeisolerende tæppe.

Imidlertid afsagde Jørgen Madsen døddommen og gav dyret en dødelig indsprøjtning.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden