TV der bevæger dig

Rapport: Svejsninger var også skyld i gødningskatastrofe

Tanken på Fredericia Havn kollapsede den 3. februar sidste år. Foto: Arkiv

En tank fyldt med gødning, der sidste år kollapsede på Fredericia Havn, kan have været dårligt svejset. Det skriver Teknologisk Institut i en ny rapport.

Den tank fra Dan Gødning, der sidste år revnede og spildte mange tusinde ton gødning ud over Fredericia Havn, bristede blandt andet pga. en dårlig svejsning, erfarer Ingengiøren på baggrund af en rapport fra Teknologisk Institut (linket startet automatisk en download af rapporten). 

Rent teknisk mener vi, at tanken burde være godkendt til 14,9 meter, og meget tyder på, at der ikke havde været problemer, hvis ikke det havde været for den svejsefejl

Søren Møgelvang Nielsen, kommunikationsdirektør, Danish Agro

Det er allerede fastslået, at der var fyldt 1.000 ton mere gødning i tanken, end den var godkendt til. Men rapporten fra Teknologisk Institut viser, at sjuskede svejsninger også bærer en del af skylden.

I rapporten fastslås det, at tanken kollapsede, da en svejsning brød op på den i forvejen pressede tank.

- Det vurderes som overvejende sandsynligt, at den primære årsag til havariet er fyldningen af N32 mod det planlagte niveau. Sekundært, at svækkelse af svøbet på grund af korrosion og fejlbehæftede svejsninger, har reduceret styrken lokalt, og er årsag til, at revnen er initieret, konkluderer Teknologisk Insitut i rapporten.

Tanken var godkendt til at indeholde 13,5 meter gødning, men holdte på næsten 15 meter på ulykkesdagen den 3. februar 2016. Danish Agro, der er medejer af Dan Gødning, erkender, at tanken var fyldt med mere gødning end den var godkendt til, men afviser, at dette alene kan have været skyld i ulykken.

- Rent teknisk mener vi, at anken burde være godkendt til 14,9 meter, og meget tyder på, at der ikke havde været problemer, hvis ikke det havde været for den svejsefejl, siger Søren Møgelvang Nielsen, kommunikationsdirektør i Danish Agro, til Ingeniøren.

Sydøstjyllands Politi har ikke afgjort, hvem der bliver sigtet i sagen. 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu