TV der bevæger dig

Ribe-Esbjerg skal have ny træner

Thomas Larsen - her fra 2007 - siger farvel som træner i Ribe-Esbjerg HH.

Ribe-Esbjerg HH har valgt ikke at forlænge kontrakten med den nuværende træner-duo. Håndboldklubben er nu gået på jagt efter en ny træner, der skal føre holdet videre.

- Jeg var tom indvendig, siger cheftræner Peder Kr. Jessen ("Kedde"), da jeg fik beskeden. Jeg troede til det sidste, at vi fik kontrakten forlænget. Jeg er skuffet over at vi ikke kan føre det arbejde videre, som vi er begyndt på.

Del af gamet

- Men jeg græder ikke over beslutningen. Det er gamet, tlføjer makkeren Thomas Larsen. Ind i mellem ryger man ud. Jeg er hverken bitter eller sur. Jeg har lært rigtig meget i de to år, jeg har været i Ribe-Esbjerg HH, og været glad for de to år. Jeg har lært rigtig, rigtig meget, og jeg er glad for, at Ribe-Esbjerg HH har givet mig den chance. Der er rigtig mange gode mennesker i den klub.

Skal føres videre

- Det er specielt at tage afsked med nogen, der har gjort det godt. Men vi er på jagt efter en træner, der kan føre holdet videre fra det flotte grundlag, som "Kedde" og Thomas har skabt. Og jeg er ikke i tvivl om, at de to har kvaliteter til en spændende trænerkarriere, siger sportschef i Ribe-Esbjerg HH, Sune Agerschou.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden