TV der bevæger dig

Ripensere afleverer protester mod politiet

Ripensere afleverede protester til politidirektøren i Esbjerg. Foto: Finn Grahndin TV SYD

Ripenserne er utrygge ved den nye politistruktur, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Ripenserne protesterer over, at byens politistation tømmes for størstedelen af sit indhold. Med en ny politistruktur, som trådte i kraft ved årsskiftet, vil der kun være borgerbetjening i dagtimerne. Torsdag afleverede en gruppe borgere 1536 protestunderskrifter til politidirektør Jørgen Meyer, Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg. 

De fleste politifolk flyttes til Esbjerg, og patruljer vil ikke længere rykke ud fra byens politigård, men fra Esbjerg. Det har skabt utryghed i Ribe. Byens butiksliv er trætte af tyverier, røverier og tricktyverier, og de overvejer at indføre privat vagtværn i gågaden. De kalder det en nødvendig, men sørgelig udvikling.

Vi sikrer en ny struktur, uden at vi går på kompromis med, at politiet også skal være synlige i gadebilledet og kunne servicere borgerne lokalt.

 Jørgen Meyer, politidirektør, Syd- og Sønderjyllands Politi

Politidirektør Jørgen Meyer forsikrer ripenserne om, at den nye politistruktur ikke betyder, at det tager længere tid for patruljevognene at nå frem til byen.

- Vi kommer til at centralisere en del af vores sagsbehandling og efterforskning, når det gælder de mere omfattende og ressourcekrævende sager, uden at vi går på kompromis med, at politiet også skal være synlige i gadebilledet og kunne servicere borgerne lokalt, siger Jørgen Meyer.

Nu er politistationen på Tagevej i Ribe kun bemandet i dagtimerne, og patruljebilerne rykker ikke ud derfra mere.  Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Læs også Ny struktur: Politiet vil ikke længere rykke ud fra Ribe

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden