TV der bevæger dig

Røde Kors' fem gode råd til frivillige

Arkivfoto.

Tidligere på dagen torsdag blev syddanskerne rost for deres velvillighed over for flygtninge. Her giver Røde Kors fem gode råd til kommende frivillige syddanskere.

Har du lyst til at være frivillig på et asylcenter? Det er noget, som en del syddanskere har taget stilling til. Og det har de ifølge centerleder Nina Svendsen fra asylcenteret i Sommersted været godt til. Men det betyder jo ikke, at man ikke godt kan brug flere frivillige.

Røde Kors har lavet fem gode råd, hvis man overvejer at melde sig som frivillig.

- Overvej hvad du har lyst til at engagere dig i - på den måde bevarer du gejsten og interessen.

- Vær åben og nysgerrig på andre mennesker.

- Sæt dig i den andens sted - hvad ville du have mest brug for, hvis du selv var flygtning i et fremmed land?

- Vær bevidst om hvor dine grænser går, og hvor meget tid du har mulighed for og lyst til at bruge på frivilligt arbejde.

- Husk at det skal være sjovt og givende at være frivillig.

Hvis man vil høre mere om at være frivillig, eller har andre spørgsmål, kan Røde Kors kontaktes på integration@rodekors.dk.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden