Røveri mod Statoil i Tinglev

Ukendt gerningsmand forsøgte tirsdag aften at røve Grillhuset/Statoil i Tinglev. Men en kunde reagerede lynhurtigt og satte efter røveren.

Hit med pengene - alle pengene.

- Sådan sagde han, da han kom ind, fortæller den lettere rystede ekspedient, Hanne Boisen til TV SYD.

Hun blev derefter beordret til at hente nogle cigaretter.

- Hent smøger, sagde han, men da jeg ville tage nogle pakker fra hylden, sagde han: Nej, kartoner!

Men da røveren ville stikke af med penge og smøger reagerede en ung mand - en kunde - og løb efter røveren og fik vristet udbyttet fra ham. Eller i hvert fald en pose. Det er endnu uvist om posens indhold var hele udbyttet.

Politiet søger nu efter gerningsmanden.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.