TV der bevæger dig

Ryanair skærer ned i Billund Lufthavn

Ryanair skærer ned, men har planer om flere ruter i fremtiden

I det kommende vinterprogram har Ryanair valgt at reducere fra 23 til kun fem ruter i Danmark. Dermed er der i den kommende vinter kun fire Ryanair ruter tilbage i Billund.

Det irske lavprisflyselskab Ryanair har for vane at skære ned, når man går fra sommer til vintertrafik program i Danmark. Sidste år skar man 17 af 27 ruter bort i vintersæsonen.

I det kommende vinterprogram 2014/15 ser det noget mere dystert ud. Her fjerner Ryanair 14 ud af 18 ruter fra Billund Lufthavn, således at der kun er Budapest, London-Stansted, Málaga og Tenerife tilbage.

Samlet set vil Ryanair blot operere 22 ugentlige afgange fra Billund Lufthavn, fordelt på 16 til London, samt to til henholdsvis Budapest, Málaga og Tenerife.

På længere sigt ser det dog mere lyst ud for Billund Lufthavn. Selskabets direktør Michael O Leary oplyste i dag på et pressemøde i lufthavnen, at der er planer og udvidelser, men at det lige nu er svært, fordi det er vanskeligt at købe de nødvendige fly.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden