TV der bevæger dig

S-Folketingsmedlem stemmer mod partiet om asyl-stramninger

00:23

Vi fangede Daniel Toft Jakobsen efter afstemningen om asylstramninger. Hør, hvad han sagde i videoen herover.

Folketingsmedlem for Socialdemokraterne, Daniel Toft Jakobsen fra Øster Snede ved Hedensted, stemmer tirsdag eftermiddag mod sit parti, når Folketinget skal vedtage en række asyl-stramninger.

Daniel Toft Jakobsen, stemmer imod parti-linjen, da han mener, at det er dybt skadeligt, at flygtninge fremover skal vente i tre år på familie-sammenføring. Det skriver han i et længere opslag på Facebook.

37-årige Daniel Toft Jakobsen, der blev valgt ind i Folketinget den 18. juni sidste år, hvor han repræsenterer Favrskov-kredsen - men også ved valget var "skygge-kandidat" i Hedenstedkredsen. Indtil han fik sæde i Folketinget var han medlem af byrådet i Hedensted Kommune.

Det er ikke let at blive integreret i det danske samfund, hvis man nat og dag tænker på ens små børn og ægtefælle, der befinder sig i et krigsområde eller en flygtningelejr

- Det er ikke let at blive integreret i det danske samfund, hvis man nat og dag tænker på ens små børn og ægtefælle, der befinder sig i et krigsområde eller en flygtningelejr med for få ressourcer. Dertil kommer, ...at forslaget efter min bedste vurdering ikke er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention. Af disse grunde stemmer jeg imod forslaget. Det betyder så også, at jeg i morgen kommer til at stemme anderledes end mit eget parti, hvilket bestemt ikke er rart. Men det kan ikke være anderledes denne gang, lyder begrundelsen fra Daniel Toft Jakobsen i opslaget på Facebook.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden