Så er der atter TV SYD til de sønderjyske YouSee-seere

Først røg signalet kort før dronningens nytårstale - og så blev der vist TV 2 Lorry i stedet for TV SYD. Nu er der godt nyt til de sønderjyske seere.

YouSees kunder i Sønderjylland kan nu igen se TV SYD i stedet for TV 2 Lorry.

Klokken 15.11 tirsdag eftermiddag blev fejlen afhjulpet, oplyser YouSee på deres hjemmeside.

quote

Sagen er lukket nu, og alle har fået det rigtige signal igen.

Mai-Britt Noe, pressemedarbejder, YouSee

- Sagen er lukket nu, og alle har fået det rigtige signal igen. Vores teknikere har arbejdet på højtryk for at løse problemet. Vi beklager fejlen, siger pressemedarbejder hos YouSee, Mai-Britt Noe, til TV SYD.

Fejlen skyldtes en serverfejl som følge af det store nedbrud nytårsaften.